Kunming i den sydkinesiske Yunnan provins

Vi er nu i Kunming som er den sydkinesiske Yunnan provins' hovedstad, efter en 44 timer lang togtur, der trods vores gode i-form-til-tog virkelig trak tænder ud. Vi var på 3. klasse og placeret midt i en stor kinesisk pensionist turist gruppe. I disse kupéer er der i hver ”stald” 2 gange 3 køjer, og de øverste skal man være lidt af en akrobat for at komme ind og ud af. Fair nok at de gamle ikke skal risikere liv og lemmer og hofter for at komme derop, de er også mega ukomfortable; man er presset så langt op mod loftet at man ikke kan sidde op på nogen måde, med snuden helt op i loftslampen, som man ikke selv kan styre, ligeså med højttalerne, der brager ud med kinesisk snak fra kl. 7 om morgen afbrudt af lidt musak ind imellem. Men de grå guld'ere var vældig flinke og snakkesaglige, og Lasses arme blev gransket med stor misundelse grundet de fremtrædende vener ”Ohh! Hvis jeg havde det, så ville jeg ikke skulle stikkes så mange gange hos lægen”, sagde vores sidekammerat og viste en fuldkommen ugennemsigtig arm frem.

Togturens indledning gav for alvor mulighed for at 'bade i masserne'. Beijings West Train Station er den største banegård jeg nogen sinde har set, og den er proppet med mennesker, virkelig. Man må desuden ikke gå ned til skinnerne før i sidste øjeblik, hvilket resulterede i at der samlede sig flere og flere ovenpå i ventesalen, indtil rummet var proppet og så gik skubben og masen ellers i gang sekundet døren ned til toget blev åbnet. Vi sad fuldkommen passiviserede i lang tid mens folk gik amok og trampede og maste dem selv og deres bagage ind i mængden for at komme igennem den meget lille passage, og folk sprang over sæder for at komme foran og smed store tasker og kasser over indhegningen og det var helt vildt. Vi kunne heller ikke helt gennemskue grunden til at ville først ind i toget eftersom alle måtte have nummererede sæder... forstår det faktisk stadig ikke, men badet i masserne, det fik vi så prøvet.
En 3. klasses kinesisk togvogn, ogsaa kaldet hard sleeper

Kunming er en stor by, så stor at den har sin egen vegetar restaurant, hvor man kan få alle former for køderstatninger, formet som det imiterede dyr. Igen mega ærgerligt at vi ikke fik kammeraet med, for det var et yderst underholdende menu kort. Ellers er her mange markeder og et utroligt smukt Bamboo Tempel.

Nyt og gammelt side om side i Kunming

Bamboo Tempel

Der er mange parker i byen og størstedelen af dem har de gamle virkelig sat sig på; det vrimler med aktive gamle, de spiller kort, mahjong, på strygere, petang, laver gymnastik og chai tji og synger karaoke på store anlæg, det er total hyggeligt og det minder mig om Barcelona, hvor man ser mange store grupper gamle der fylder i gadebilledet og i det offentlige rum. Og så bliver der diskuteret højlydt og man ærgrer sig igen over de sproglige begrænsninger, for disse mennesker må have oplevet de vildeste ting i løbet af deres liv.