En facebook-ven har et billedalbum der hedder 'det er aldrig nemt at flytte til en ny by', og jeg kan kun være rørende enig. I begyndelsen skal man danne sig overblik og det er okay skiftevis at cykle retningsløst rundt, kun med punktvise kortnedslag, så en balancegang mellem at få styr på gaderne og lade tilfældighederne vise ellers gemte sider af byen indfinder sig. Men så kommer der et tidspunkt hvor man begynder at have nogenlunde styr på et begrænset antal kvarterer og man kender de mest nødvendige busruter. Man har aftaler og aktiviteter der skal passes og fritid hvor man kan fortsætte udforskningen. Herefter følger stadiet hvor man har fået sine rutiner og faste ruter i byen, så bliver det gradvist svære at bryde med dem og man stiller sig tilfreds med det hertil opnåede vidensniveau. Ikke ubrydeligt naturligvis, for der er altid en række steder og ting man vil have set og gjort inden man tager væk igen, og det opfyldes lidt efter lidt. Pointen er at den indledende nysgerrighed og geografiske vidensbegærlighed er stilnet voldsomt af, og man har brug for en eller anden grad af rutine. Heri ligger også at man heller ikke kan blive ved med at være åben og opsøgende efter nye sociale relationer, i hvert fald ikke for en person med mit åbenhedsniveau, og måske også for en person med min alder. For det er ikke det samme, som da jeg flyttede til nye byer for 12 år siden, hvor alt var meget mere uudforsket og fyldt med potentiale og muligheder. 'Det er altid svært at flytte til en ny by', og det kræver umådelig meget energi; og det kræver indsigt og modenhed at acceptere at de helt vilde og epokegørende oplevelser bare ikke længere kommer med samme frekvens som før. Det er vist det der er det sværeste for mig i denne omgang.
---------
Un amigo en Facebook tiene un álbum de fotos llamado 'Nunca es fácil mudarse a una nueva ciudad', y estoy totalmente de acuerdo. Al principio hay que formarse una idea general de la ciudad y a andar en bicicleta a veces sin dirección y puntualmente con algunas puntos de referencia en el mapa, dejando un equilibrio entre obtener sentido de la ubicación y dejar las coincidencias revelar lugares escondidos y desconocidos de la ciudad. Pero luego viene la etapa donde se empieza mas o menos a dominar diferentes áreas y barrios, conociendo las rutas de buses mas necesarias. Se empieza a tener encuentros y actividades mas regulares, y la exploración continúa solamente en ocasiones. Luego sigue la época donde se ha obtenido ciertas rutinas y rutas fijas por la ciudad, lo que crea dificultad luego romper con estos esquemas y uno se queda satisfecha con el nivel de conocimiento adquirido. No que este es inquebrantable, porque siempre habrán lugares que quedan por conocer antes de despedirse, lo que se va consiguiendo poco a poco. El punto es que la curiosidad y necesidad de conocimiento geográfico inicial se va enfriando con el tiempo, y surge la necesidad de algún nivel de rutina.
Parecido es la disminución gradual de la mentalidad abierta y búsqueda de relaciones sociales nuevas (claro que en otras dimensiones), al menos a la gente con el mismo nivel de curiosidad como la que tengo yo, y tal vez a la gente que tiene la misma edad que yo. Obviamente no es lo mismo como cuando me mudé a ciudades nuevas 12 años atrás, donde todo era mucho menos explorado y lleno de potencial y posibilidades. 'Nunca es fácil mudarse a una nueva ciudad', y requiere una cantidad enorme de energía; sin embargo requiere competencia y madurez aceptar que las épocas locas y experiencias trascendentales ya no se viven con la misma frecuencia como antes. Supongo que esto es lo que me cuesta más esta vez.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar