tirsdag den 6. april 2010

Familie / La familia

Blodets bånd på en bar
Et af formålene med rejsen var at undersøge min familiebaggrund på min mors side. Hun har aldrig talt særlig meget om sin opvækst, i hvert fald ikke i den detaljeringsgrad som far, og jeg har skulle trække informationerne ud af hende, ikke umiddelbart på grund af modstand, men mere hendes manglende behov for at fortælle. Så nu er jeg så her i den by hvor hun voksede op, og jeg taler med de folk der var omkring hende da hun var barn og ung. Og de fortæller, nogle gange temmelig divergerende historier fra de oplevelser min mor, trods alt, har videregivet. Alle har naturligvis deres subjektive fortolkninger og minder (andet findes jo ikke) og så er det vel op til mig at stykke min forståelse af fortidens begivenheder sammen, min forståelse af mine slægtninge og deres bevæggrunde for deres handlinger som udgør min baggrund, min fjerne baggrund.
I går havde jeg en fantastisk aften med god dyb familiesnak med min veninde, vi indviede vores nyerhvervet lokale stambar med maner (en stambar som aldrig lukker, fantastisk), og med beredvillig hjælp fra de talrige nedsvælgede øl, udvekslede vi barndomsminder, familiekrøniker og ikke mindst meninger om hvilken betydning alt dette familie-halløj overhovedet har. “Det betyder jo noget, om man vil det eller ej”, noget vi to som personer der er vokset op langt fra storfamilien, kun med forældre og søskende i rækkevidde begge vedkender. To personer som har brugt store dele af vores liv på at kæmpe mod biologien, afvise blodets bånd og det “naturgivne” køn, og i stedet opbygge familiære relationer med selvvalgte venner. “Som man bliver ældre finder man ud af, at ens baggrund betyder noget og at de vennerelationer man har opbygget i vid udstrækning er forgængelige”. Selvfølgelig kan man vælge at vende sig bort fra det, ikke opsøge fortiden og baggrunden og insistere på at skabe sin egen historie med egen begyndelse – hvor man så end vælger at placere denne. For mit vedkommende har jeg behov for at se mig selv som en del af en større fortælling, ikke en der følger en national- eller tværkulturel historisk udvikling (som med min far eller Bob Dylan), men som udløber af en uendelig række af begivenheder og valg i en uendelig række personers liv. Så mange mennesker der har rejst og flyttet sig, emigreret og immigreret, flygtet. Jeg er en del af en større fortælling som jeg selv skaber.
“Det er godt at opsøge de personer som var der, inden de dør og mulighederne er passeret”, tiden som den altdominerende faktor, den bestemmer hvad jeg får at vide af de personer jeg spørger på det givne tidspunkt, hvor meget de kan huske, hvad der præger dem i deres liv i det øjeblik de fortæller, hvornår i mit liv jeg spørger dem.
Nu stammer jeg jo også fra en kultur hvor der skal holdes på formerne. Jeg er allerede blevet indvilget i et par af familiehemmelighederne, ting som der er andre i familien som ikke ved eller som der er nogen der ikke vil have skal fortælles. Og så er der jo alt det som jeg ikke får at vide, hvem vælger hvordan hele dette puslespil bliver sammensat, alle er medpuslespillere og billedet bliver aldrig fuldendt. Men det er alligevel sjovt at forestille sig hvad det forestiller...

[en castellano]

Lazos de sangre en un bar
Uno de los propósitos de este viaje, era investigar mi pasado familiar de parte de mi madre. Ella nunca habló mucho de su niñez y juventud en Uruguay, al menos no en el grado de detalle como mi padre lo hizo, y yo siempre he tenido que sonsacarle información no por resistencia de su parte, pero supongo más por su falta de necesidad de contar. Y ahora estoy en la ciudad donde ella creció y me estoy encontrando con la gente que la rodeó cuando ella era niña y jóven. Y ellos si me cuentan, con versiones diferentes de las mismas historias que mamá, a pesar de todo, me ha contado. Claro que cualquier persona tiene su interpretación y recuerdos subjetivos (porque así es siempre) y supongo que ahora me toca a mí juntar los pedazos que cada uno me da para construir los hechos del pasado, mi interpretación de mi familia y sus motivos, lo que en su totalidad constituye mi pasado, mi pasado lejano.
Ayer tuve una tarde muy bonita con una amiga donde tuvimos una buena conversación sobre la familia. Inaguramos nuestro boliche local adecuadamente (un boliche que jamás esta cerrado - fantástico) y con ayuda de unas muchas cervezas, intercambiamos recuerdos de la infancia, historia de familia, y mas que nada, opiniones sobre el significado que tiene todo este tema de famlia. “La familia significa algo, aunque lo quieras o no”, esto asumido por dos personas que crecieron lejos de la familia extendida solamente con padres y hermanos alrededor. Dos personas que han utilizado gran parte de su vida luchando contra la biología, rechazando los lazos de sangre y el sexo/género “natural”, y en vez construyendo relaciones familiares con amigos de propia elección. “Cuando uno se hace mayor te das cuenta que tu historia tiene significado y que las relaciones de amistad que has construido en gran parte, son pasajeras”.Claro que uno puede elegir darle la espalda y no investigar el pasado o su historia pasada, e insistir en crear su propia historia con su propio comienzo – situando este de acuerdo a una elección subjetiva..En mi caso tengo la necesidad de verme como una parte de una historia mas grande, no una que sigue un desarrollo histórico cultural ni nacional (como la de Bob Dylan o mi padre) sino como una ramificación de una serie infinita de acontecimientos y elecciones en una serie infinita de vidas. Tanta gente ha viajado y se ha movido, emigrado e inmigrado, refugiado. Soy parte de una gran historia que yo construyo por mi misma.
“Es bueno buscar a las personas que estaban ah,í antes que se mueran y la posibilidad haya pasado”, el tiempo como un factor dominante, éste decide que me van a contar las personas a las que pregunto en un momento determinado, cuanto recuerdan, que influye en sus vidas en el momento exacto en que me cuentan, y en que momento de mi vida, les pregunto.
Yo vengo de una cultura donde se mantienen las formas. Ya me han sido descubiertos algunos secretos de familia, cosas que otros miembros de la familia no saben, o que hay otros miembros que no quieren que se cuente. Y luego esta todo lo que no me cuentan. Quién decide como todo este rompecabezas se ha formar, todos contribuimos a esta rompecabezas y la imagen nunca se termina de hacer. Igualmente es entretenido imaginarse que imagen va saliendo.....

1 kommentar:

  1. Kære veninde,

    Helt enig i dine betragtninger om familie og behov for at tænke sig selv ind i en større fortælling. Det er sjovt at tænke over den betydning det har for én... Jeg elsker også at få flere historier/skrøner/minder/brudstykker klistret på min egen historie, og det er nemlig vigtigt at få suget dem til sig, inden folk forsvinder.

    Kom nu hjem, så kan vi tage nogle dage/aftner hvor vi danser ned af mindernes stier fra vores barndom i Vanløse, Hvidovre, Rørvig og på Frederiksberg :-)

    Knus fra Rosa (fra Michaels mail)

    SvarSlet