Efter Luang NamTha var vi et par dage i Nong Kiaw, hvor vi også var så heldige at overvære en årlig event, nemlig byfest med masser af knaldperler, beer Lao, karaoke (naturligvis) og laoisisk dans (ja, vi var også ude på dansegulvet og Lasse har siden hen videreudviklet på sine laoisiske dansetrin). Og så hoppede vi direkte i en turistfælde: vi valgte at tage båden til Luang PraBang, som var dobbelt så dyr og tog 3 gange så lang tid som bussen, men vi har jo god tid... Stor fejltagelse, der var kun hvide mennesker ombord og man sad bænket som sild i en tønde på et smalt bræt, overfor hinanden, således at man skulle vende sig og stikke hoved ud af båden for at nyde noget af den retfærdigvise smukke udsigt - stor fejltagelse.
Der var ikke så meget andet at lave end tage billeder - af hinanden
Luang Prabang
Den tidligere royale by Luang Prabang er på UNESCO's Heritage List, blandt andet på grund af dens store mængde wats (budhistiske klostre), og derfor også meget turistet. Lasse beskriver den som en filmscene, hvor det hele er pænt og poleret. Det viser sig også at alle de højtstående budhistiske munke er flygtet andetsteds på grund af turistisficeringen, men eftersom regeringen ser det som en attraktiv indtægtskilde tvinges mange yngre munke til at blive i klosterene, således at der er nok at fotografere.
Men det var da også fint hyggeligt at tilbringe et par dage her, og total props til night marked, hvor der er allenvis af gadebuffetter, hvor man glædeligt kan skovle sig en tallerken fuld for 10.000 kip (ca. 7 DKK).
Skraldevognen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar