onkelmax: Phnom Penh og Koh Rhong Samloen

Phnom Penh er Cambodias hovedstad og på størrelse med København. Sammenlignet med de andre byer her i landet vi har været i, er den temmelig hektisk. Jeg må også, med lidt skam, indrømme at det er det første sted indtil videre, hvor jeg vitterlig ikke har lyst til at spise fra gadeboderne; skraldet flyder i gaderne og lugten af rådne madvarer i varmen er ikke for sarte – eller hygiejne interesserede – folk. Man må jo ikke sige at det er klamt, men det er klart en situation hvor man kan tænke sin vegetarisme som en sikkerhedsforanstaltning. Larmen vender man sig hurtigt til og i passagersæderne i tuk-tuk'en skal man bare lukke øjnene og håbe på det bedste. Overalt er der masser af gadeliv, så heldigvis er fortorvene bredde – men desværre er der ikke plads til fodgængere, da de enten er inddraget som gaderestaurant eller parkeringsplads, så det er mægtig smart at de er præcis brede nok til at man kan parkere en SUV på tværs, og så har man som fodgænger mulighed for at blande sig med de andre trafikkanter på kørebanen og tak for det.

Første aften i byen erhvervede jeg mig en ukulele, da jeg søger optagelse i min ven Kris' band. Jeg er sikker på at det bliver til mindst lige så meget glæde for min rejsemakker, hvem vil ikke gerne kunne sige at de var med fra starten da en stjerne blev født... eller noget.

Central Marked

Folkelig aerobics foran den kongelige residens - god stil

Cambodiansk christiania cykel

Gris i krog

Hos frisøren, som først rystede på hoved og nægtede at give mig en undercut, men indvilgede så alligevel, efter jeg havde forsikret hende om at jeg ikke ville blive sur uanset resultatet

Det mest turistet område i byen ligger ud til floden og er proppet med restauranter, barer og gadesælgere og prostitution. Vi forsøgte en aften at finde en bar der ikke primært henvender sig til mandlige vesterlandske prostitutionskunder, som der ellers er horder af, og det lykkes. Red Fox Bar (ja man kan måske ikke høre det på navnet), men her er betjeningen venlig, der bliver rullet og solgt joints i baren og så viste det sig også at man kunne spille poker i baglokalet, men så langt kom vi aldrig. Anden aften vi var der mødte vi Jan og Jan, oprindelig fra hhv. Sverige og Danmark, begge nu bosiddende i Cambodia (dvs. den ene bor på en ø, som logisk ville ligge i cambodjansk farevand, men som Vietnam beslaglagde engang i slut 70'erne, fordi... tja, fordi de kunne). Den ene underviser på en skole og den anden laver film. Han har blandt andet lavet dokumentaren Burma VJ (højst anbefalelsesværdig) og har boet i regionen i en lang årrække. Det var mægtig spændende at tale med dem begge og især fordi den ene havde en bemærkelsesværdig evne til at interessere sig for hvad vi sagde og spørge ind. Det er en sjælden ting at møde hos en middelalderne mand med masser af karisma, erfaringer og oplevelser – det gør indtryk.

Badeferie på Koh Rhong Samloen - endelig
Første gang ved havet siden vi krydsede den svenske skærgård, så det var vældig tiltrængt. Efter et par stranddage i Shianoukville, Cambodias svar på Calelle, hvor vi blev introduceret til fænomenet Bucket Festival (som går ud på at man får serveret sin drink af billig whisky eller anden sprut og sodavand, med 4 sugerør i en spand og så er det ellers bare at gå til den, classy. Vi gik desværre glip af denne udsøgte begivenhed og vil nok ikke kunne tilgive os selv det i lang lang tid) sejlede vi ud til øen Koh Rhong Samloen. Her blev vi indlogeret i en lille bungalow på stranden og var ude at dykke et par gange. Det må siges at være ekstrem afslapning, da der vitterlig ikke var andet at lave på øen end at ligge i hængekøjen (inden for de nøje beregnet kvoter hver især var tildelt efter noget diskussion), ingen internet og kun strøm et par timer om aften.

Vores bungalow